Bliv klogere på hvem Intralogistik Netværket er, samt hvad vi arbejder med.

Netværket består af 11 virksomheder, som alle har deres
kunder i og omkring lagerbygninger i Danmark.

Det kan være leverandører med produkter som:

  • Lagerreoler
  • Truck
  • AGV & AMR
  • Optimeringsløsninger
  • Pap, plast og emballage generelt
  • Bemanding
  • Lys, varme og luftrensning
  • Interim management/Rådgivning
  • Transportoptimeringsløsninger
  • Stregkode, skanner, printer-løsninger
  • Afmærkning og afskærmning
  • Lagerstyringssystemer

Der er kun tænkt én leverandør per område, og der inviteres primært blandt mindre – og gerne danske – leverandører.

Det er tanken – på skift hos medlemmerne – at lave et netværksarrangement, hvis primære formål er at hjælpe hinanden til viden om:

  • Hvad rører der sig på markedet af løsninger, som vi gensidigt – og som supplement til vores egne produkter – kan hjælpe vores kunder med
  • Hvem er beslutningstagerne – og hvor flytter de rundt i landskabet
  • Hvilke firmaer er i en etablerings- udvidelse- eller flytte-fase